Skip to the content

Tilbage

Ønsker dig barn at afholde børnefødselsdag og invitere sine venner? Har der måske været tale om dette over længere tid, men I er kommet i tvivl om det er en god idé at afholde børnefødselsdag som følge af Covid-19-situationen? Eller er I skeptiske i forhold til at afholde børnefødselsdag umiddelbart efter Danmark måske er åbnet op igen?

Så er der god grund til at være i tvivl, for fremtiden er uvis og usikker. Det er dog ikke ensbetydende med man skal smide alle sine planer i vasken, især ikke når det er dit barns fødselsdag – for hvad hvis det hele bliver godt igen inden for få måneder?

Derfor vil vi i Wilt give idéer og overvejelser, som du kan gøre dig i forbindelse med planlægningen af dit barns næste børnefødselsdag!

Artiklen vil give dig et overblik over myndighedernes anbefalinger og retningslinjer og hvordan vi i Wilt implementerer de gældende forholdsregler – både for kunderne og medarbejderne. Derudover giver artiklen de anbefalede aktiviteter i forhold til mindst mulig fysisk kontakt med hinanden. Du kan se nærmere om, hvilke aktiviteter vi tilbyder til dit barns børnefødselsdag i Wilt Aalborg i Nordjylland her. Du kan se nærmere om, hvilke aktiviteter vi tilbyder til dit barns børnefødselsdag i Wilt Svendborg på Fyn her.

Artiklen giver dig også en idé om, du bør afholde dit barns børnefødselsdag i 2020. Til sidst giver artiklen dig løsningen på, hvad du kan gøre i forbindelse med planlægningen af din fødselsdag i tilfælde af, at der er delte holdninger omkring afholdelse af et arrangement og Covid-19. Det kan være, at gæsternes forældre ikke alle er enige med værten om, at der bør afholdes et arrangement. Disse svar får du senere i artiklen!  

Myndighedernes anbefalinger og retningslinjer

Dette afsnit vil give dig et overblik over nogle af myndighedernes anbefalinger og retningslinjer for at hæmme smitterisikoen af Covid-19. Afsnittet indeholder kun en opremsning af de mest relevante punkter i forhold til afholdelse af fødselsdag i Wilt, hvorfor det ikke er en udtømmende oplistning af myndighedernes tiltag.

Anbefalinger for, hvordan du skal begå dig i det offentlige rum

Sundhedsstyrelsen har givet 5 gode råd for at beskytte dig selv og andre mod smitte – vi kender dem efterhånden alle sammen, men for en god ordens skyld oplistes de her:

  1. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  2. Host eller nys i dit ærme – ikke i dine hænder
  3. Undgå håndtryk, kindkys og krambegræns den fysiske kontakt
  4. Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  5. Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn

Derudover gælder der, at man skal holde 1-2 meters afstand til andre mennesker og undgå at røre sig selv i ansigtet, før man har vasket sine hænder grundigt.

Det sidste relevante punkt i forhold til afholdelse af dit barns børnefødselsdag i Wilt, er gode råd til den gruppe af personer, som i forvejen lider af alvorlige sygdomme eller har et dårligt immunforsvar samt ældre personer. Denne gruppe af personer er stillet svagest ved smitte af Covid-19 og bør derfor være ekstra opmærksom på iagttagelse af anbefalingerne og retningslinjerne.

Forbud mod arrangementer og forsamlinger med flere end 50 personer (forsamlingsforbud)

Der er som bekendt indført midlertidigt forbud mod at afholde eller deltage i arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor flere end 50 personer er samlet. Forbuddet gælder både indendørs og udendørs indtil den 4. oktober 2020.

Implementering af myndighedernes anbefalinger og retningslinjer i Wilt

Nu har du overblikket over de vigtigste tiltag fra myndighedernes side i forhold til afholdelse af en børnefødselsdag i Wilt. Dette afsnit vil vise dig, hvordan vi helt konkret tager hensyn til disse anbefalinger og retningslinjer i Wilt – det gælder både hvordan kunderne skal bedst muligt følger anbefalingerne og retningslinjerne samt hvordan vores medarbejdere overholder disse regler.

Undgå fysisk kontakt

Selv om det er en børnefødselsdag og der skal være god stemning, sjov og ballade blandt børnene, så er det en rigtig god idé at undgå fysisk kontakt med hinanden. Dette gælder ved ankomsten, hvor gæsterne bør undgå kys, kram og at give hånd med hinanden. Det gælder også under aktiviteterne – det vil sige, at har barnet lige scoret et flot mål i enten Basket, Fodbold eller Hockey, så bør barnet altså undgå at give eller modtage en high-five fra sine medspillere.


Som forældre til børnene kan I forklare børnene inden fødselsdagen i Wilt, at de bør undgå fysisk kontakt med hinanden. Har du glemt at informere børnene om dette, skal du ikke frygte noget. Ved jeres ankomst til Wilt, vil vores Game Leaders tage rigtig godt imod børnene, og inden spillenes start vil børnene blive informeret om forholdsreglerne.

Hygiejne

Udover at undgå fysisk kontakt, er det meget vigtigt med hygiejne – både fra vores side, men også fra kundernes side. Hygiejne prioriterer vi rigtig højt, især under Covid-19-perioden. Der har været andre personer i centeret før dit barns børnefødselsdag, der har anvendt udstyret. Men det skal du ikke være nervøs for. Vi sørger nemlig for at spritte af og rengøre vores udstyr både før og efter anvendelse. Der vil selvfølgelig også være sat håndsprit frem rundt omkring i centeret, som vores Gameleadere vil informere børnene om at benytte løbende under arrangementet.

Men udover at vi gør denne indsats, anbefales vores kunder også at gøre en indsats – vi skal alle sammen passe på hinanden. Vi har toiletter, hvor vi anbefaler børnene at drage nytte af muligheden i pauserne for at vaske hænder på toilettet.

Skal børnene på toilet, anbefaler vi, at de gør det, når det er yderst nødvendigt og børnene bør tage på toilettet enkeltvis frem for flere personer ad gangen.

Vores Game Leadere vil også sørge for, at børnene spritter hænderne af og får vasket hænder, inden de tager hjem fra børnefødselsdagen i Wilt.

Hold afstand

Det er som nævnt vigtigt at holde en afstand på 1-2 meter fra hinanden. Det skal du ikke være nervøs for på dit barns børnefødselsdag, for vores aktiviteter er placeret med en vis afstand fra hinanden. Derfor er det kun dit barn og gæster til børnefødselsdagen, som er til stede ved den enkelte aktivitet. Derfor skal du ikke være nervøs for, at der er et andet hold ved siden af jeres hold – netop fordi vores aktiviteter er placeret med en vis afstand fra hinanden.

Hvilke aktiviteter kan vi vælge for at undgå for meget nærkontakt?

Dette punkt hænger egentlig sammen med det forrige punkt. Du kan nemlig i din planlægning af dit barns næste børnefødselsdag i Wilt tage i betragtning, hvilke aktiviteter I vil vælge for at undgå for meget kontakt med andre i centeret.

Udover der er stor afstand mellem de enkelte aktiviteter, så kan der være bakterier på udstyr og lignende fra tidligere kunder, der har prøvet samme aktiviteter. Det skal du som tidligere beskrevet ikke være nervøs for, da vi vil spritte af og rengøre alt udstyr flere gange på én dag.

Men der vil stadig være aktiviteter, der kan anbefales frem for andre her på Wilt.dk – hvis man trods vores rengøring af udstyret stadig er skeptisk eller er nervøs.   

Vi kan hos Wilt varmt anbefale alle aktiviteterne, som kan vælges under børnefødselsdag. Af aktiviteter med særlig god afstand kan nævnes wipe-out, rodeotyr, lokumsræs og segboards.

Du kan se mere om vores Rodeotyr i nedenstående video.

Rodeotyren er den klassiske og super sjove aktivitet til enhver anledning. Tør du tage kampen op? Rodeotyren vil med forskellige sværhedsgrader forsøge, at kaste dig af. Alt i mens de øvrige fra børnefødselsdagen hepper fra sidelinjen inden det om lidt er deres tur.

I ovenstående video ses vores Utæmmede Rodeotyr i aktion.

 

Du kan se hvad lokumsræs er i nedenstående video.

Lokumsræs er et SKIDESKÆGT input til enhver lejlighed. På de elektriske lokummer konkurreres der hold mod hold. Den kringlede bane kan kun gennemføres med tungen lige i munden, samarbejde og et lille touch af mod.

I ovenstående video ses vores skideskægge Lokumsræs i aktion.

Du kan se pakkeløsningerne for børnefødselsdag i Wilt Aalborg i Nordjylland her.

Du kan se pakkeløsningerne for børnefødselsdag i Wilt Svendborg på Fyn her.

Vi ser frem til at se jer i Wilt.

Dit næste arrangement bliver WILT!

Wilt er et aktivitetscenter med aktiviteter for alle! Vi afholder alt lige fra polterabends og firmature til blå mandage og børnefødselsdag. Kontakt os og hør mere!