Skip to the content

Tilbage

Covid-19 har skubbet til en række sociale arrangementer, herunder eksempelvis firmaarrangementer. Et godt sammenhold er vigtigt for fremtidens arbejdsplads. Gennem firmaarrangementer og julefrokoster kan der sikres et godt kollegialt samvær blandt medarbejderne på en arbejdsplads. Med myndighedernes anbefalinger, der i løbet af året har varieret, så er det vigtigt at holde fast i det gode kollegiale samvær.

Hvad er konsekvenserne af corona-virus?

Corona-virus har medført, at store dele af Danmark er blevet lukket ned i en længere periode, samt at medarbejder og øvrige er blevet sendt hjem fra arbejde. De danske myndigheder har som følge af coronavirussen angivet en række anbefalinger og retningslinjer, du som borger også skal være opmærksom på, når du deltager i et socialt arrangement.

Sundhedsstyrelsen har givet 5 gode råd til at beskytte dig selv og andre mod smitte af coronavirus. Rådene er oplistet her:

  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  • Host eller nys i dit ærme – ikke i dine hænder
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram - begræns den fysiske kontakt
  • Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  • Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn

Derudover er det anbefalet at holde 1-2 meters afstand fra andre mennesker og undgå at røre sig selv i ansigtet, før hænderne er blevet grundigt afvasket.

Myndighederne har indført et midlertidigt forbud om at arrangementer og forsamlinger, indendørs og udendørs med mere end 50 personer ikke må finde sted. Dette har især betydning, hvis man vælger at afholde julefrokost eller firmaarrangement inden det midlertidige forbud ophører.

Personer i risikogruppen, som i forvejen lider af alvorlige sygdomme eller har et dårligt immunforsvar skal være ekstra opmærksomme på at følge myndighedernes anbefalinger.

Hvad skal du være opmærksom på?

Der er en række opmærksomhedspunkter, som I skal være opmærksomme på, når I vælger at afholde julefrokost eller firmaarrangement efter Danmark lukker op igen.

Undgå fysisk kontakt

Julefrokoster og firmaarrengementer er en sjov dag med god stemning. Her skal kollegaerne være særligt opmærksomme på at undgå fysisk kontakt med hinanden. Dette gælder både, når man giver hinanden en krammer, når man mødes eller en high-five til sine kollegaer under en aktivitet.

God hygiejne

God hygiejne er særdeles vigtig til ethvert arrangement. Det betyder blandt andet, at man ikke skal drikke af hinandens glas og flasker. Derudover er det meget vigtigt at vaske hænder og spritte hænderne af, hvis muligt. I Wilt rengør og spritter vi vores udstyr af flere gange om dagen, og derudover vil der være sat håndsprit frem i centret, som I kan benytte jer af.

Hvis det er muligt anbefaler vi, at i vasker hænder på toilettet. Hvis I tager på toilettet, så gør det kun, hvis det er yderst nødvendigt og kun enkeltvis frem for flere personer af gangen.

I skal sørge for at spritte af og vaske hænder inden, I tager hjem fra jeres julefrokost eller firmaarrangement.

Hold afstand

Det er vigtigt at holde en afstand på 1-2 meter fra hinanden. Men når det er sagt, så er der rigelig med aktiviteter til julefrokosten eller firmaarrangementet, hvor der kan holdes afstand. Holder I julefrokost eller firmaarrangement hos Wilt, så er det kun jer, som er til stede under aktiviteterne. Så I skal ikke bekymre jer om at holde afstand til øvrige personer udover jeres eget selskab.

Forslag til aktiviteter uden for meget nærkontakt

Hos Wilt kan I afholde jeres julefrokost eller firmaarrangement. Vi tilbyder en række aktiviteter, som også er uden for meget nærkontakt. Derudover er der afstand mellem de forskellige aktiviteter, samt afspritning af udstyr efter hver aktivitet. På denne måde vil det udstyr I skal benytte til aktiviteterne blive afsprittet og rengjort flere gange dagligt og efter hver person har benyttet det.

Crazy kart

Crazy Kart er aktiviteten, der giver mulighed for at teste jeres evner på den korte racerbane. Banen er fuld af skarpe sving og giver dig og dine kollegaer mulighed for at dyste om, hvem der kan tage det skarpeste sving eller får den bedste tid på banen. Er du klar til at udfordre alle dine kollegaer i en runde Crazy Kart?

Du kan se Crazy Karts i aktion i videoen ovenfor.

Lokumsræs

Lokumsræs er en skidesjov aktivitet, hvor I suser afsted på lokummer. Her kan I konkurrere mod jeres kollegaer om den bedste overhaling og den bedste tid på banen. Havde du ikke held med at vinde i Crazy Kart, så har du nu mulighed for at lave et comeback i Lokumsræs.

Du kan se Lokumsræs i aktion i videoen ovenfor.

Rodeotyr

Den utæmmede rodeotyr er klar til jeres selskab. Tør du tage kampen op, og se hvor længe du kan blive på tyren? Se hvem af dine kollegaer, der kan være længst tid på tyren. Prøv den nu til jeres julefrokost eller firmaarrangement.

Du kan se Rodeotyr i aktion i videoen ovenfor.

Wipe-out

Hvem på kontoret kan hoppe højst og har den bedste reaktionsevne? Det har I nu muligheden for at finde ud af i aktiviteten Wipe-out. Se hvem der bliver den ultimative vinder i Wipe-out. Tør du tage kampen op mod dine kollegaer? Så udfordrer dem til en omgang Wipe-out til julefrokosten eller firmaarrangementet.

Du kan se wipe-out i aktion i videoen ovenfor.

Bueskydning

Hvem af dine kollegaer er bedst til at sigte og skyde til måls? Det har i nu muligheden for at finde ud af. Den der ender med flest point bliver finderen af bueskydning til jeres julefrokost eller firmaarrangement.

Du kan se Bueskydning i aktion i videoen ovenfor.

Bueskydningsbattle

Bueskydningsbattle er perfekt til jer, som lige har øvet jer lidt med at skyde på det stillestående mål. I Bueskydningsbattle er I delt op i to hold, hvor I kæmper om at skyde modstanderne med pile. Se hvordan sammenholdet er i det intensive spil Bueskydningsbattle. Hvem løber af med sejren?

Du kan se Bueskydningsbattle i aktion i videoen ovenfor.

Bør man stadig afholde julefrokost eller firmaarrangement under Covid-19-perioden?

Du er måske stadig usikker på om du skal afholde julefrokost eller firmaarrangement i Covid-19-perioden og umiddelbart efter til det hele er faldet helt til ro i Danmark. Dette er selvfølgelig helt forståeligt. Dette afsnit vil forsøge at give en for og imod diskussion om du stadig skal afholde julefrokost eller firmaarrangement.

Overordnet set afhænger det af myndighedernes anbefalinger, herunder forsamlingsforbuddet, krav til afstand og ikke mindst vores egen sunde fornuft. Så længe det lovmæssigt er muligt og det ikke er i strid med myndigheders anbefalinger vil det naturligvis klart tale for, at det er muligt at afholde julefrokost eller firmaarrangement, men med respekt af den sunde fornuft, hygiejne, overholdelse af afstand til med videre. Sker der ikke skærpelse af reglerne eller gælder de nugældende regler fortsat, vil det være muligt at afholde julefrokost eller firmaarrangement.

Det er derfor vigtigt, at I er en gruppe af maksimum 50 personer (indtil 18. oktober 2020), sørger for at benytte adgangen til at spritte hænderne under aktiviteterne samt vasker hænder løbende og respekterer afstanden til andre i centeret.

Derudover kan det være en god idé at afholde julefrokost og firmaarrangement i Wilt alligevel efter en lang hjemmegående periode med måske ensomhed og uden sociale arrangementer. Derfor kan det være god underholdning til dig og dine kollegaer til julefrokosten eller firmaarrangementet.

Samlet set bør man stadig afholde julefrokost og firmaarrangement med respekt af myndighedernes anbefalinger og retningslinjer – for selv om vi skal have det sjovt, så skal vi også passe på hinanden!

Book nu på www.wilt.dk.

Delte holdninger til Covid-19 blandt de inviterede. Hvordan imødeser vi dette?

Er der delte holdninger blandt gæsterne om det nu også er en god idé at afholde julefrokost eller firmaarrangement under Covid-19-perioden? Sådan kan du løse problemet ved at tage hensyn til alles interesser!

Vi i Wilt anbefaler, at arrangørerne tager ansvar for dette og laver regler omkring det for at undgå konflikt, f.eks. ved at skrive en besked ud til alle om og fastlægger regler om fysisk kontakt og samtidig vise, at der tages hensyn til de svageste.

Afsluttende

OBS: Vi anbefaler til enhver tid at følge myndighedernes anvisninger, anbefalinger og retningslinjer og i sidste ende egen sund fornuft. Denne artikel skal således ikke ses som en opfordring til at bryde forsamlingsforbuddet, hygiejniske regler eller andre retningslinjer. Artiklen er blot en hjælp til planlægningen af julefrokost og firmaarrangement og for at give et overblik over, hvordan vores forholdsregler er i Wilt-centeret. Er du derfor i sidste ende i tvivl om det er en god idé at afholde julefrokost elelr firmaarrangement grundet Covid-19, bør du lade vær og udskyde arrangementet.

Dit næste arrangement bliver WILT!

Wilt er et aktivitetscenter med aktiviteter for alle! Vi afholder alt lige fra polterabends og firmature til blå mandage og børnefødselsdag. Kontakt os og hør mere!