Skip to the content

Tilbage

Blå mandag er en stor begivenhed for alle nyklækkede konfirmander. Har du og dine klassekammerater så småt været ved at planlægge jeres blå mandag? Det kan være I er i tvivl om, det er muligt at afholde jeres blå mandag i denne corona-situation, eller om der er udsigt til at afholde blå mandag i 2020, hvis Danmark åbner op igen. I denne artikel har du mulighed for at læse om, hvad du skal være opmærksom på, ved afholdelse af blå mandag i denne corona-situation.

Hvad er konsekvenserne af corona-virus?

Corona-virus har medført, at store dele af Danmark er blevet lukket ned i en længere periode, samt at elever og øvrige er blevet sendt hjem fra skole og arbejde. Butikker, fitnesscentre og mange øvrige steder er blevet lukket helt ned for kunder.

De danske myndigheder har som følge af coronavirussen angivet en række anbefalinger og retningslinjer, du som konfirmand også skal være opmærksom på, når du afholder din blå mandag.

Sundhedsstyrelsen har givet 5 gode råd til at beskytte dig selv og andre mod smitte af coronavirus. Rådene er oplistet her:

  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  • Host eller nys i dit ærme – ikke i dine hænder
  • Undgå håndtryk, kindkys og krambegræns den fysiske kontakt
  • Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  • Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn

Derudover er det anbefalet at holde 1-2 meters afstand fra andre mennesker og undgå at røre sig selv i ansigtet, før hænderne er blevet grundigt afvasket.

Myndighederne har indført et midlertidigt forbud om at arrangementer og forsamlinger, indendørs og udendørs med mere end 10 personer ikke må finde sted. Dette har især betydning, hvis man vælger at afholde blå mandag inden det midlertidige forbud ophører.

Personer i risikogruppen, som i forvejen lider af alvorlige sygdomme eller har et dårligt immunforsvar skal være ekstra opmærksomme på at følge myndighedernes anbefalinger.

Hvad skal du være opmærksom på?

Der er en række opmærksomhedspunkter, som I skal være opmærksomme på, når I vælger at afholde blå mandag efter Danmark lukker op igen.

Undgå fysisk kontakt

Blå mandag er en sjov dag med god stemning. Her skal konfirmanderne være særligt opmærksomme på at undgå fysisk kontakt med hinanden. Dette gælder både når man giver hinanden en krammer, når man mødes eller en high-five til sine kammerater under en aktivitet.

God hygiejne

God hygiejne er særdeles vigtig på blå mandag. Det betyder blandt andet, at man ikke skal drikke af hinandens glas og flasker. Derudover er det meget vigtigt at vaske hænder og spritte hænderne af, hvis muligt. I Wilt rengør og spritter vi vores udstyr af flere gange om dagen, og derudover vil der være sat håndsprit frem i centret, som I kan benytte jer af.

Hvis det er muligt anbefaler vi, at i vasker hænder på toilettet. Hvis i tager på toilettet, så gør det kun, hvis det er yderst nødvendigt og kun enkeltvis frem for flere personer af gangen. Dette betyder også, at du ikke skal tage dine to veninder med ud på toilettet for at snakke.

I skal sørge for at spritte af og vaske hænder inden i tager hjem fra jeres blå mandag.

Hold afstand

Det er vigtigt at holde en afstand på 1-2 meter fra hinanden. Men når det er sagt, så er der rigelig med aktiviteter til blå mandag, hvor der kan holdes afstand. Holder I blå mandag hos Wilt, så er det kun jer, som er til stede under aktiviteterne. Så I skal ikke bekymre jer om at holde afstand til øvrige personer udover jeres eget blå mandag selskab.

Forslag til aktiviteter uden for meget nærkontakt

Hos Wilt kan I afholde jeres blå mandag. Vi tilbyder en række aktiviteter, som også er uden for meget nærkontakt. Derudover er der afstand mellem de forskellige aktiviteter, samt afspritning af udstyr efter hver aktivitet. På denne måde vil det udstyr I skal benytte til aktiviteterne blive afsprittet og rengjort flere gange dagligt og efter hver person har benyttet det.

Crazy kart

Crazy Kart er aktiviteten, der giver mulighed for at teste jeres evner på den korte racerbane. Banen er fuld af skarpe sving og giver dig og dine klassekammerater mulighed for at dyste om, hvem der kan tage det skarpeste sving eller får den bedste tid på banen. Er du klar til at udfordre alle dine klassekammerater i en runde Crazy Kart?

Du kan se Crazy Karts i aktion i videoen ovenfor.

Lokumsræs

Lokumsræs er en skidesjov aktivitet, hvor I suser afsted på lokummer. Her kan I konkurrere mod jeres klassekammerater om den bedste overhaling og den bedste tid på banen. Havde du ikke held med at vinde i Crazy Kart, så har du nu mulighed for at lave et comeback i Lokumsræs.

Du kan se Lokumsræs i aktion i videoen ovenfor.

Rodeotyr

Den utæmmede rodeotyr er klar til de nye konfirmander på jeres blå mandag. Tør du tage kampen op, og se hvor længe du kan blive på tyren? Se hvem af dine klassekammerater, der kan være længst tid på tyren. Prøv den nu til jeres blå mandag.

Du kan se Rodeotyr i aktion i videoen ovenfor.

Wipe-out

Hvem i klassen kan hoppe højst og har den bedste reaktionsevne? Det har I nu muligheden for at finde ud af i aktiviteten Wipe-out. Se hvem der bliver den ultimative vinder i Wipe-out. Tør du tage kampen op mod dine klassekammerater? Så udfordrer dem til en omgang Wipe-out til din blå mandag.

Du kan se wipe-out i aktion i videoen ovenfor.

Bueskydning

Hvem af dine venner er bedst til at sigte og skyde til måls? Det har i nu muligheden for at finde ud af. Den der ender med flest point bliver finderen af bueskydning til jeres blå mandag.

Du kan se Bueskydning i aktion i videoen ovenfor.

Bueskydningsbattle

Bueskydningsbattle er perfekt til jer, som lige har øvet jer lidt med at skyde på det stillestående mål. I Bueskydningsbattle er I delt op i to hold, hvor I kæmper om at skyde modstanderne med pile. Se hvordan sammenholdet er i det intensive spil Bueskydningsbattle. Hvem løber af med sejren til din blå mandag?

Du kan se Bueskydningsbattle i aktion i videoen ovenfor.

Bør man stadig afholde blå mandag under Covid-19-perioden?

Du er måske stadig usikker på om du skal afholde blå mandag i Covid-19-perioden og umiddelbart efter til det hele er faldet helt til ro i Danmark. Dette er selvfølgelig helt forståeligt. Dette afsnit vil forsøge at give en for og imod diskussion om du stadig skal afholde din blå mandag.

Overordnet set afhænger det af myndighedernes anbefalinger, herunder forsamlingsforbuddet, krav til afstand og ikke mindst vores egen sunde fornuft. Så længe det lovmæssigt er muligt og det ikke er i strid med myndigheders anbefalinger vil det naturligvis klart tale for, at det er muligt at afholde din blå mandag, men med respekt af den sunde fornuft, hygiejne, overholdelse af afstand til med videre. Sker der ikke skærpelse af reglerne eller gælder de nugældende regler fortsat, vil det være muligt at afholde din blå mandag.

Det er derfor vigtigt, at I er en gruppe af maksimum 50 personer (indtil 4. oktober 2020), sørger for at benytte adgangen til at spritte hænderne under aktiviteterne samt vasker hænder løbende og respekterer afstanden til andre i centeret.

Derudover kan det være en god idé at afholde din blå mandag i Wilt alligevel efter en lang hjemmegående periode med måske kedsomhed, ensomhed og uden sociale arrangementer. Derfor kan det være god underholdning til dig og dine venner til den næste blå mandag.

Samlet set bør man stadig afholde sin blå mandag med respekt af myndighedernes anbefalinger og retningslinjer – for selv om vi skal have det sjovt, så skal vi også passe på hinanden!

Book nu på www.wilt.dk.

Delte holdninger til Covid-19 blandt de inviterede. Hvordan imødeser vi dette?

Er der delte holdninger blandt gæsterne om det nu også er en god idé at afholde blå mandag under Covid-19-perioden? Sådan kan du løse problemet ved at tage hensyn til alles interesser!

Vi i Wilt anbefaler, at arrangørerne tager ansvar for dette og laver regler omkring det for at undgå konflikt, f.eks. ved at skrive en besked ud til alle om og fastlægger regler om fysisk kontakt og samtidig vise, at der tages hensyn til de svageste.

Afsluttende

OBS: Vi anbefaler til enhver tid at følge myndighedernes anvisninger, anbefalinger og retningslinjer og i sidste ende egen sund fornuft. Denne artikel skal således ikke ses som en opfordring til at bryde forsamlingsforbuddet, hygiejniske regler eller andre retningslinjer. Artiklen er blot en hjælp til planlægningen af din næste blå mandag og for at give et overblik over, hvordan vores forholdsregler er i Wilt-centeret. Er du derfor i sidste ende i tvivl om det er en god idé at afholde din næste blå mandag grundet Covid-19, bør du lade vær og udskyde din blå mandag.

 

Dit næste arrangement bliver WILT!

Wilt er et aktivitetscenter med aktiviteter for alle! Vi afholder alt lige fra polterabends og firmature til blå mandage og børnefødselsdag. Kontakt os og hør mere!